Aftalebetingelser delbetaling

Følgende aftalebetingelser (herefter: aftalevilkår) er gældende for enhver delbetalingsordning lavet hos CE Eyewear & Accessories ApS (”CrossEyes”) til forbrugere i Danmark.

Kontaktoplysninger på CrossEyes:

CrossEyes ApS

Klosterport 4F, 4. sal

8000 Aarhus C

CVR: 42474738

Telefon: +45 61 22 31 33

E-mail: info@crosseyes.dk

1.1 Nærværende aftalevilkår gælder for dig som er delbetalingskunde hos CrossEyes (CVR 42474738).

1.2 Aftalen består af en kreditaftale, hvor købet af din optiske løsning finansieres via Nordea Finans Danmark A/S (CVR 89805910) samt særlige fordele for delbetalingskunder hos CrossEyes.

2.1 Med kreditaftalen deles din betaling op i månedlige rater i stedet for at betale det fulde beløb med det samme. Aftalen er rente – og gebyrfri med en ÅOP på 0,0%. Løbetiden er enten 3, 6, 10, 20 eller 30 måneder.

2.2 Du har altid 14 dages fortrydelsesret fra indgåelsesdatoen af kreditaftalen. Denne fortrydelsesret gælder kun kreditaftalen, og ikke selve købet af brillerne, der ikke kan fortrydes, idet briller er et speciallavet produkt tilpasset dine individuelle styrker og ønsker, og vi derfor ikke kan tage dem retur.

2.3 Kreditaftalen indgås i en særskilt aftale mellem dig som kunde og Nordea Finans. Det er en betingelse for indgåelsen af delbetalingsaftalen, at Nordea Finans godkender dig via en kreditvurdering.

2.4 CrossEyes har ingen indvirkning på kreditvurderingen, og vi modtager ikke oplysninger om, hvorfor en vurdering evt. ikke er godkendt. Her skal du som kunde kontakte Nordea Finans direkte.

3.1 Den fulde ejendomsret af brillerne tilfalder dig som delbetalingskunde.

4.1 Som delbetalingskunde kan du altid få foretaget en gratis synsprøve, hvis du oplever synsforstyrrelser eller har problemer med din nuværende løsning.

5.1 CrossEyes (CVR 42474738) er dataansvarlig for dine personoplysninger. Ved oprettelse af delbetalingsaftalen vil der blive videregivet relevant persondata til Nordea Finans Danmark A/S (CVR 89805910) til brug for indgåelsen af kreditaftalen.

5.2 Der henvises ydermere til vores privatlivspolitik her.

Senest opdateret: April 2022