Studiebriller

sorte klassiske skærmbriller ung herre

Til dig der er studerende, ofte læser bøger eller tilbringer mange timer foran en skærm

En studiebrille eller en skærmbrille er specielt tilpasset nærarbejde, fx hvis du læser meget i bøger eller tilbringer mange timer foran en skærm hver dag. En studiebrille har nederst i brilleglasset en lille plusstyrke, som hjælper øjet til bedre at slappe af. Det er ikke en flerstyrkebrille, men en enkeltstyrkebrille med en form for “læsefelt” nederst i glasset. Brillen kan fås både med og uden styrke.

Studiebrillen er særligt god til dig, der har problemer med:

  • Tørre eller trætte øjne
  • Har svært ved at koncentrere dig
  • Hovedpine eller nakkesmerter
  • Har svært ved at se ting på længere afstand efter en dag med hovedet i bøgerne eller foran skærmen
  • Hurtigt bliver tung i hovedet, når du læser
studerende læser ved computer tablet

Gode råd til studerende

Hvis du er studerende, eller ofte sidder foran en skærm til daglig, er her en række gode råd, der kan hjælpe dig med at aflaste dine øjne. Har du flere spørgsmål, er du meget velkommen i din nærmeste CrossEyes-butik, hvor vores optikere er klar til at hjælpe dig.

  1. Hold dig fra digitale skærme 1-2 timer før du skal sove. På den måde forstår din hjerne bedre, at det snart er sengetid, og du falder hurtigere i søvn.
  2. Husk at holde pauser. For hver time du arbejder koncentreret, bør du holde 10-15 minutters pause, hvor du også får bevæget dig lidt. Du kan også huske på 20-20-20-reglen, hvis du foretrækker flere små pauser i løbet af dagen: For hvert 20. minut, du bruger på at kigge ind i en skærm eller en bog, skal du kigge 20 fod – ca. 6 meter – væk i 20 sekunder. Det giver øjet tid til at slappe lidt af og tilpasse sig.
  3. Stræk dine øjne ud. Sid stille med hovedet, så kun øjnene drejes. Se langt til både højre, venstre, op, ned og så skråt, som du kan. Hold hvert ”stræk” i 20 sekunder. Øjets muskler belastes på  samme måde som enhver anden muskel i kroppen, så det er  vigtigt at få strukket ud i løbet af dagen.
  4. Aflast dine øjne med en skærmbrille, evt. med blue coating, der beskytter dine øjne mod det skadelige blå lys fra digitale skærme. Skærmbriller er specielt designet til den digitale livsstil, hvor vi sidder foran forskellige skærme en stor del af dagen.
  5. Få tjekket dine øjne jævnligt, så du er sikker på, at du bruger den rigtige styrke. Det gælder både hvis du bruger briller/kontaktlinser, læsebriller eller skærmbriller. Forkerte styrker kan give hovedpine og koncentrationsbesvær. Du kan booke tid til en gratis synsprøve i din nærmeste CrossEyes-butik via vores onlineformular her.

Er en studiebrille kun til studerende?

Nej, en studiebrille kan bruges af alle, der ofte sidder meget foran en skærm eller læser. Det kan fx være:

  • Gameren, der tilbringer mange timer foran computeren
  • Bloggeren, der bruger meget tid på at redigere billeder på mobilen
  • Barnet i skolealderen, som slapper af med tablet efter en lang dag. Husk, at børn under 10 år først skal forbi øjenlægen og have tjekket synet.

Hvad koster en studiebrille?

En enkeltstyrkebrille med en styrke på under +2 eller -2 med Pulseo koster 2.495 kr. Her kan blue coating tilkøbes til 500 kr.

Priserne er med alt inkluderet: Synsprøve, letvægtsglas, hærdning, anti-refleks, bygningsfejl og frit valg mellem alle stel.

Har du ikke mulighed for at betale hele beløbet med det samme, kan du vælge at betale dine briller over 5 eller 10 måneder med CrossEyesFree – helt uden renter eller gebyrer. Læs mere om CrossEyesFree her.