CrossEyes Aalborg søger salgsassistent

Bambusbrille med bro

Bliver du motiveret af at give gode kundeoplevelser? Har du interesse for mode og forstår du, hvad der klæder folk? Er du klar til at tage ansvar for den daglige drift af en butik? Så er du måske vores nye salgsassistent i Aalborg.

Din vigtigste opgave som salgsassistent er at hjælpe vores kunder med at findet det rigtige par briller eller kontaktlinser til deres behov. Din primære opgave er salg og vejledning, men du vil også have lettere administrative opgaver. Derudover kommer du til at stå for butikkens sociale medier (Instagram og Facebook). Vi er åbne over for både deltid og fuldtid.

Om dig

  • Du har erfaring fra en lignende stilling, fx fra en tøjbutik.
  • Du er motiveret, engageret og klar på at skabe rammerne for en hyggelig og imødekommende stemning i butikken.
  • Du tager ansvar for dine opgaver og er initiativrig. Du er ikke bange for at opsøge potentielle kunder og skabe nye relationer for at fremme salget i butikken.
  • Du skal være basisbruger i pc og have mod på at varetage butikkens sociale medier. Du får naturligvis en grundig oplæring i vores IT-systemer og programmer ved opstart.
  • Du arbejder godt i et team, og du er klar til at yde en ekstra indsats for at alle når i mål.

 

Om os

  • Vi er en dansk optikerkæde med et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at alle bliver hørt og hvor inputs er velkomne.
  • Vi har en flad organisationsstruktur, og der er ikke langt fra tanke til handling.
  • Vi tilbyder en travl og varieret hverdag i et inspirerende miljø og løn efter kvalifikationer med pension og rabatter for medarbejdere samt familiemedlemmer.
  • Vores hovedkontor er agilt og altid klar til at assistere vedr. produkter, marketing, IT, salg og drift.

 

Er det dig, vi søger?

Så tøv ikke med at sende os din ansøgning, CV og evt. anbefalinger med det samme. Skriv “Ansøgning salgsassistent Aalborg” i emnefeltet og send mailen til info@crosseyes.dk. Opstart er hurtigst muligt efter aftale. Vi har ingen ansøgningsfrist, men fjerner jobopslaget når den rette kandidat er fundet.

Du kan læse mere om hvordan vi opbevarer dine personoplysninger her.