Skip to content

CrossEyes Odense søger optiker

Til vores flotte butik i charmerende Vintapperstræde i Odense søger vi en optiker til at fuldende det nuværende team. Du kommer til at indgå i et team, som står meget stærkt blandt kunder og kollegaer.

Vi har serviceret vores lokale kunder i Odense siden 2010 og har derved fået en stor og loyal kundegruppe der gerne rejser efter vores gode service, lækre briller og skarpe priser.

Til vores flotte butik i charmerende Vintapperstræde i Odense søger vi en optiker til at fuldende det nuværende team. Du kommer til at indgå i et team, som står meget stærkt blandt kunder og kollegaer.

Vi har serviceret vores lokale kunder i Odense siden 2010 og har derved fået en stor og loyal kundegruppe der gerne rejser efter vores gode service, lækre briller og skarpe priser.

HVERDAGEN HOS CROSSEYES
Din fornemmeste opgave hos CrossEyes er at skabe gode kunderelationer i samarbejde med resten af teamet. Du kommer til at spille en vigtig rolle i at sikre kundetilfredsheden og bygge videre på de relationer, vi allerede har opbygget. Vores kunder er meget tilfredse og anbefaler os i høj grad til deres netværk, og det skal du hjælpe med at videreføre.

I praksis kommer du til at arbejde med kvalitetsglas fra en af Europas største glasproducenter. Vores stel er af eget mærke og føres derfor kun i CrossEyes’ butikker. Priserne er faste, lave og med alt inkluderet, så kunden ved altid, hvad de skal betale på forhånd.
Vi er fleksible i forhold til antallet af timer, og du har både mulighed for deltid eller fuldtid, naturligvis efter nærmere aftale med dig. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at blive en del af teamet hos CrossEyes Odense og medbringe energi og positivitet.

Vi TILBYDER
– En deltids- eller fuldtidsstilling, afhængig af dine ønsker.

– En konkurrencedygtig lønpakke med pension og branchens bedste sundhedsforsikring.

– Rabatter for medarbejdere samt familie.

– En arbejdsplads, hvor vi vægter faglig udvikling og trivsel højt.

– En flad organisationsstruktur, hvor alle idéer og inputs er velkomne og tages seriøst.

– En travl og varieret hverdag i et inspirerende miljø.

– Solid opbakning fra vores hovedkontor vedr. produkter, IT, salg og drift.

– Glade og tilfredse kunder, der har givet os branchens højeste Trustpilot på 4.6 stjerner.

DIN PROFIL
Du er optikeruddannet med kontaktlinseautorisation og har erfaring fra en lignende stilling. Erfaring og et godt kendskab til branchen er at foretrække.

Du sætter en ære i at komme grundigt omkring kundens synsbehov. Vi afsætter altid 30 minutter til en synsprøve, så du har altid tid til at behovsafdække grundigt.

Du har et højt drive, er konkurrenceminded og ved, hvad der er godt købmandskab. Du skal have en god forståelse og interesse for den kommercielle del af butikken.

Du kan både arbejde selvstændigt og indgå som en del af et team. Hos CrossEyes løfter vi opgaverne i flok, og vi hjælper hinanden, hvor vi kan.

Du er nysgerrig, udadvendt og klar på at udvikle dig selv og butikken sammen med teamet. Du brænder for at gå forrest i ekspeditionen og salget og vil samtidig yde en sublim kundeservice – du kender vigtigheden af, at skabe tillid og udvise empati til og for kunderne, så de får en god oplevelse i butikken, hver gang.

Du er nærværende og ønsker at blive ekspert i vores produkter, så du kan gå i dybden med dem og rådgive kunderne bedst muligt i forhold til deres individuelle behov, således kunden går fra butikken med en oplevelse af at blive vejledt til de rette løsninger.

Du er struktureret, detaljeorienteret og har et godt overblik og evner at holde flere bolde i luften, hvilket bl.a. kommer til udtryk, når du skal veksle mellem flere kunder og opgaver ad gangen i de travle perioder.

Du trives generelt godt med KPI-opfølgning på butikken

Det er et plus, hvis du er lokal forankret og har et godt netværk i Odense.

Vi forestiller os at dit ugentlige timeantal ligger mellem 30-37 timer afhængig af dine ønsker.

ER DU VORES NYE OPTIKER?

Send os en mail med ansøgning, CV og evt. anbefalinger til info@crosseyes.dk. Husk at skrive ”Ansøgning optiker Odense” i emnefeltet. 

Vi afholder samtaler løbende. Ansættelsen er hurtigst muligt, når den rette står klar.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Retail Manager Ellen Eriksen tlf. 30 51 63 53 eller Butikschef Mads Overgaard tlf. 40 57 67 05.

crosseyes briller acetatstel brille bakke aarhus

Opbevaring af persondata

Når du sender os en opfordret ansøgning og CV til en opslået stilling, er det kun udvalgte medarbejdere med ansvar for rekrutteringen, der ser dine personoplysninger. Vi gemmer kun ansøgning og CV så længe det er nødvendigt, dvs. indtil stillingen er besat. 

Ønsker vi at gemme din ansøgning og CV fremadrettet, beder vi altid om dit forudgående samtykke. Vi opbevarer herefter ansøgning og CV i max. 6 måneder, hvorefter begge dele slettes. Ansøgning og CV gemmes i en beskyttet mappe, som kun de udvalgte medarbejdere har adgang til.

Sender du os en uopfordret ansøgning, beder vi altid om dit samtykke til at gemme din ansøgning samt CV, hvis dette har interesse. Med dit samtykke, opbevarer vi din uopfordrede ansøgning samt CV i max. 6 måneder med henblik på at kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling der matcher dine kvalifikationer. Det er kun udvalgte medarbejdere med ansvar for rekrutteringen, der får adgang til din ansøgning samt CV, som gemmes i en beskyttet mappe.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage i forhold til opbevaring af både opfordret og uopfordret ansøgning og CV. Kontakt os på info@crosseyes.dk vedr. spørgsmål til dette.