Skip to content

CrossEyes Frederiksberg søger butikschef

Til vores flotte butik beliggende midt på Godthåbsvej søger vi en butikschef på fuldtid til at fuldende det nuværende team. Du kommer til at indgå i et team, som står meget stærkt blandt kunder og kollegaer.

Vi har serviceret vores lokale kunder på Frederiksberg siden 2016 og har derved fået en stor og loyal kundegruppe som elsker vores inspirerende koncept fyldt med stil, flotte briller og høj faglighed, der til sammen giver kunderne “et konstant godt syn”. 

Til vores flotte butik beliggende midt på Godthåbsvej søger vi en butikschef på fuldtid til at fuldende det nuværende team. Du kommer til at indgå i et team, som står meget stærkt blandt kunder og kollegaer.

Vi har serviceret vores lokale kunder på Frederiksberg siden 2016 og har derved fået en stor og loyal kundegruppe som elsker vores inspirerende koncept fyldt med stil, flotte briller og høj faglighed, der til sammen giver kunderne “et konstant godt syn”. 

HVEM ER VI?

CrossEyes er en dansk optikerkæde med butikker i hele landet. Vi har et tæt sammenhold på tværs af butikkerne, og hovedkontoret central placeret i Århus er altid tæt på og klar til at hjælpe med alt fra produkter og salg til IT, drift og marketing. CrossEyes’ formål er at skabe den mest unikke oplevelse til et konstant godt syn – vi er sat i verden for, at kunderne altid skal kunne se godt, da vi mener, at et konstant klart syn hele dagen, bidrager til daglig velvære.

Vi løfter opgaverne i flok, og som virksomhed opfordrer vi til, at du bringer ejerskab, energi og positivitet med dig i alle aspekter af jobbet, så vi sammen kan skabe en arbejdsplads med sammenhold, hjerte og åbenhed.

HVAD KAN VI TILBYDE?

Vi tilbyder en stilling, hvor du kan blive en del af en agil og transparent forretningsmodel, hvor du bliver involveret og hørt. Du kommer til at indgå i en stærk ledergruppe på tværs af alle butikkerne, hvor vi sammen kan sparre og rådgive hinanden. Der er løbende mulighed for ekstra uddannelse. Derudover tilbyder vi en konkurrencedygtig lønpakke med pension og branchens bedste sundhedsforsikring, samt solid opbakning og sparring fra lederteamet på hovedkontoret. Du vil indgå i en dagligdag med diversitet i opgaverne i en veldrevet butik med høj kundetilfredshed. 

Som butikschef for CrossEyes på Frederiksberg, bliver din vigtigste opgave at øge flowet og omsætningen i butikken gennem fokus på medarbejdere, kunder og drift. Dette gør du ved at sikre glade kunder vi CrossEyes kundevejen. Samt gennem personlig udvikling af dig selv og dit team. Du skal have lysten til at inddrage dig i dele af miljøet i og omkring butikken, fx til Open by Nights, events og lignende arrangementer.

Vi leder efter en butikschef, der har interessen, samt indgående forståelse for forretningsdrift, og som forstår vigtigheden i, at hver enkelt kunde får afdækket deres optiske behov. Du skal være typen, der bliver motiveret af at hjælpe dine kunder til at se smarte ud, samtidig med at de får de rette løsninger til deres synsbehov. 

 

HVEM ER DU?

• Den ideelle kandidat har erfaring fra optikbranchen enten med baggrund i retail som salgsassistent eller butikschef. Du kunne også have en baggrund som optometrist, optikerassistent og måske have erfaring med ledelse.

• Erfaring fra salg og detailbranchen er et krav, og har du erfaring med personlige salg af eks. smykker, ure, køkkener, telefoni er det en stor fordel. Ledelseserfaring vil også være en fordel, men er ikke et krav.  

• Du har et højt drive, er konkurrenceminded og ved, hvad der er godt købmandskab. Du skal have en god forståelse for den kommercielle del af butikken med afsæt i det personlige salg, optik og mode.

• Du er nysgerrig, udadvendt og klar på at udvikle dig selv, butikken og dit team.

• Du brænder for at gå forrest og at yde sublim kundeservice – du kender vigtigheden af at skabe tillid og empati hos kunderne, så de får en god oplevelse i butikken.

• Du er nærværende og ønsker at blive ekspert i vores produkter, så du kan gå i dybden med dem og rådgive kunderne bedst muligt i forhold til deres behov.

• Du har en stor interesse for stil, personligt udtryk, mode og ønsker at inspirere dine kunder 

• Du er struktureret, disciplineret og har et godt overblik.

• Du trives med KPI-opfølgning og budgetplanlægning.

• Det er et plus, hvis du er lokal forankret og har et godt netværk i området.

Du kommer til at få ansvaret for et team med salgsassistenter i forretningen og optikere som er specialisterne i prøverummet. Derfor er det vigtigt at du har interesse for de forskellige persontyper og hvordan de samarbejder, yder deres bedste og motiveres bedst.

Dine primære opgaver er at give vores kunder en spændende købsoplevelse og den bedste service, hver eneste gang. I det daglige er du som butikschef ansvarlig for administrative processer, medarbejdermotivation og realisering af salgsbudgettet. 

 

ER DU VORES NYE BUTIKSCHEF?

Send os en mail med ansøgning, CV og evt. anbefalinger til job@crosseyes.dk. Husk at skrive ”Ansøgning butikschef Frederiksberg” i emnefeltet.
Vi afholder samtaler på Frederiksberg løbende. Ansættelse er hurtigst muligt efter aftale. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Retail Manager Ellen Eriksen på 30 51 63 53..
Fødselsdagskampagne folier 3 1.1
crosseyes briller acetatstel brille bakke aarhus

Opbevaring af persondata

Når du sender os en opfordret ansøgning og CV til en opslået stilling, er det kun udvalgte medarbejdere med ansvar for rekrutteringen, der ser dine personoplysninger. Vi gemmer kun ansøgning og CV så længe det er nødvendigt, dvs. indtil stillingen er besat.

Ønsker vi at gemme din ansøgning og CV fremadrettet, beder vi altid om dit forudgående samtykke. Vi opbevarer herefter ansøgning og CV i max. 6 måneder, hvorefter begge dele slettes. Ansøgning og CV gemmes i en beskyttet mappe, som kun de udvalgte medarbejdere har adgang til.

Sender du os en uopfordret ansøgning, beder vi altid om dit samtykke til at gemme din ansøgning samt CV, hvis dette har interesse. Med dit samtykke, opbevarer vi din uopfordrede ansøgning samt CV i max. 6 måneder med henblik på at kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling der matcher dine kvalifikationer. Det er kun udvalgte medarbejdere med ansvar for rekrutteringen, der får adgang til din ansøgning samt CV, som gemmes i en beskyttet mappe.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage i forhold til opbevaring af både opfordret og uopfordret ansøgning og CV. Kontakt os på job@crosseyes.dk vedr. spørgsmål til dette.