Cat-eye briller

Cat-eye brillens historie

Cat-eye brillen blev første gang designet i slutningen af 1940’erne. Den blev kendt som “Harlequin-brillen”, og blev hurtigt populær blandt kvinder, der ønskede mere elegance til deres look. Cat-eye brillens unikke design med de opadgående hjørner efterligner formen på en kats øjne, heraf navnet. Formen er med til at give et sofistikeret og feminint udtryk, samtidig med at det trækker ansigtet opad. 

Kendt i Hollywood

I Hollywood tog datidens ikoner som Marilyn Monroe, Audrey Hepburn og Elizabeth Taylor cat-eye brillen til sig, og bar dem både på og uden for det store lærred. Det gjorde brillen til et must-have tilbehør for de kvinder, der gik op i mode og stil. Især Audrey Hepburns rolle i filmen “Breakfast at Tiffany’s” (1961) var med til at øge brillens popularitet yderligere.

cat-eye brille skildpadde crosseyes
cat-eye brille pink acetat oversize crosseyes
transparent grå cat-eye brille crosseyes simpel
klassisk cat-eye crosseyes brille skildpadde tortoise
cat-eye brille crosseyes transparent brun

Genopblomstring af designet

Cat-eye brillen forblev populær gennem 1950’erne og 1960’erne, men måtte i 1970’erne vige pladsen til fordel for andre brilleformer, der blev mere fremtrædende. I 1990’erne begyndte designet dog at blive populært igennem sammen med vintage-bølgen, og i starten af 00’erne genfortolkede flere designere modellen, hvilket skabte ny opmærksomhed omkring brilleformen.

Ikonisk og stilfuld brillemodel

I dag er cat-eye brillen et ikonisk og stilfuldt valgt, der stadig kan ses på både catwalken og i modebilledet. De moderne cat-eye briller kombinerer ofte vintage-elementer med nutidige trends, så formen stadig holder sig populær hos både unge og ældre. 

Ønsker du en brille eller solbrille?

Hos CrossEyes har du altid frit valg mellem alle stel til samme pris – og prisen er inkluderet i den samlede pris på din brille. Du kan derfor frit vælge præcis det cat-eye stel, du drømmer om. Du har også mulighed for at skræddersy din brille med de glas, der passer bedst til dig og din stil. Hvad enten du er til klare brilleglas, en solbrille med orange glas eller noget helt tredje.