Skip to content

Vi søger verdens bedste kollega - Salgsassistent til CrossEyes Aalborg

Brænder du for at skabe gode kundeoplevelser og har du flair for salg og stil?

Til vores flotte butik beliggende i charmerende Nørregade i Aalborg søger vi en salgsassistent til at fuldende det nuværende team. Du kommer til at indgå i et team, som står meget stærkt både fagligt og kommercielt blandt kunder og kollegaer.

Vi har serviceret vores lokale kunder i Aalborg i over 10 år og har i dag en stor og loyal kundegruppe som elsker vores inspirerende koncept fyldt med stil, flotte briller, god optik der til sammen giver kunderne ”et konstant godt syn” 

Til vores flotte butik beliggende i charmerende Nørregade i Aalborg søger vi en salgsassistent til at fuldende det nuværende team. Du kommer til at indgå i et team, som står meget stærkt både fagligt og kommercielt blandt kunder og kollegaer.

Vi har serviceret vores lokale kunder i Aalborg i over 10 år og har i dag en stor og loyal kundegruppe som elsker vores inspirerende koncept fyldt med stil, flotte briller, god optik der til sammen giver kunderne ”et konstant godt syn”

HVEM ER VI?

CrossEyes er et dansk brillebrand med butikker i hele landet. Vi arbejder for at gøre det simpelt og gennemsigtigt at købe briller, med fokus på høj kvalitet og stærkt design til fair priser.

Hos os handler det ikke kun om at se bedre – men også om at se godt ud, og vi stræber efter at give hver eneste kunde en personlig og ærlig oplevelse.

OM JOBBET
Vi er fleksible i forhold til timetallet, men forestiller os en stilling mellem 20–25 timer om ugen. Uanset om du søger et spændende job i dit sabbatår, eller du leder efter den helt rigtige butik at blive en del af på længere sigt, hører vi meget gerne fra dig.

Dine opgaver vil bl.a. være:

⚫ Rådgivning og vejledning i valg af briller og glasløsninger

⚫ Hjælp med at finde den rette stil, der matcher både personlighed og behov

⚫ Salg og bestilling af briller og glas samt ordrehåndtering

⚫ Lettere administrative opgaver, værkstedsarbejde og rengøring

VI TILBYDER

– En spændende hverdag i en butik med et stærkt og unikt brand

– Mulighed for at udvikle dig indenfor salg og optik

– Et uformelt og godt arbejdsmiljø med fokus på medarbejdertrivsel og godt sammenhold

– Løn efter kvalifikationer

DIN PROFIL

Du elsker at møde kunderne med begejstring og iver for at hjælpe dem med deres brillekøb

Du har stor interesse for design, mode og livsstil, og viser det gerne via dit personlige udtryk

Du er moden og ansvarlig, og har lyst til at arbejde i en butik med varierende opgaver

Du har erfaring med salg og kundeservice – gerne fra lignende brancher med fokus på det personlige salg

Du er udadvendt og elsker at tale med mennesker

Du har flair for de små detaljer samt IT/ordrehåndtering

Du trives i et team, hvor vi hjælper hinanden, men også kan arbejde selvstændigt

Du er nysgerrig på briller og brilleglas og har lyst til at sætte dig ind i produkterne og blive ekspert

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Send os en mail med ansøgning, CV og evt. anbefalinger til job@crosseyes.dk. Husk at skrive ”Ansøgning salgsassistent Aalborg” i emnefeltet.
Vi afholder samtaler i løbende og ansætter, når vi møder den helt rigtige. Dog senest pr. 1. september.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Butikschef Lillian Lebek på butikkens telefon 31 33 61 80 (kan kontaktes i uge 28+29+31+32) 

eller Retail Manager Ellen Eriksen på 30 51 63 53 (kan kontaktes hele august).

crosseyes aalborg nørregade briller optiker
crosseyes briller acetatstel brille bakke aarhus

Opbevaring af persondata

Når du sender os en opfordret ansøgning og CV til en opslået stilling, er det kun udvalgte medarbejdere med ansvar for rekrutteringen, der ser dine personoplysninger. Vi gemmer kun ansøgning og CV så længe det er nødvendigt, dvs. indtil stillingen er besat.

Ønsker vi at gemme din ansøgning og CV fremadrettet, beder vi altid om dit forudgående samtykke. Vi opbevarer herefter ansøgning og CV i max. 6 måneder, hvorefter begge dele slettes. Ansøgning og CV gemmes i en beskyttet mappe, som kun de udvalgte medarbejdere har adgang til.

Sender du os en uopfordret ansøgning, beder vi altid om dit samtykke til at gemme din ansøgning samt CV, hvis dette har interesse. Med dit samtykke, opbevarer vi din uopfordrede ansøgning samt CV i max. 6 måneder med henblik på at kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling der matcher dine kvalifikationer. Det er kun udvalgte medarbejdere med ansvar for rekrutteringen, der får adgang til din ansøgning samt CV, som gemmes i en beskyttet mappe.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage i forhold til opbevaring af både opfordret og uopfordret ansøgning og CV. Kontakt os på job@crosseyes.dk vedr. spørgsmål til dette.