Læsebriller
Hvad er en læsebrille?
En læsebrille er en brille, du bruger, når du arbejder med noget på kort afstand. Det kan fx være at læse en bog, strikke, sy eller lignende, hvor du har brug for at kunne se skarpt og klart på tæt hold. En læsebrille er ikke det samme som en almindelig brille, da din læsebrille kun er beregnet til, at du kan se tydeligt på kort afstand – hvor din almindelige brille giver dig klart syn også på lang afstand.
En læsebrille kan bruges af både nærsynede (minusstyrker) og langsynede (plusstyrker). Typisk vil din læsebrille kun have én styrke i hvert brilleglas.
Har jeg brug for læsebriller?
Det kan være svært at vide, om du har brug for læsebriller eller ej. Hvis du oplever synsproblemer som sløret syn, hovedpine efter læsning/nærarbejde, nakke- eller kæbesmerter, kan det være tegn på, at du har brug for en læsebrille. Vi anbefaler, at du får foretaget en grundig synsprøve hos en autoriseret optiker. Efter synsprøven kan optikeren rådgive dig om løsninger til dine synsbehov. Du har også mulighed for at se igennem en prøvebrille, så du kan fornemme styrken, før du bestiller dine briller.
Vi fraråder, at du køber en billig læsebrille uden først at have været forbi en optiker. Uden en synsprøve kan du ikke være sikker på, hvilken styrke, du har brug for, og du kan ende med flere synsproblemer end før. Det kan også være, at du vil have mere glæde af en anden type briller, fx briller med glidende overgang (flerstyrkebriller). Optikeren vejleder dig ud fra dine synsresultater, så du kan få den rigtige løsning til dine behov.
Hos CrossEyes får du altid frit valg mellem alle stel inkluderet i den samlede pris på dine briller. Du kan derfor vælge præcis det stel, du bedst kan lide, når du skal have læsebriller.
Hvilke læsebriller skal jeg vælge?
Hvis det er første gang, du skal bruge briller, anbefaler vi, at du får foretaget en grundig synstest hos en autoriseret optiker. Optikeren måler din styrke og rådgiver dig til hvilke synsløsninger, der passer bedst til dine behov.
Bruger du minusstyrker, er du nærsynet. Det kan fx være -0.75 eller -2.00. Er du nærsynet, kan du se ting på kort afstand, men har svært ved at fokusere på ting på lang afstand.
Bruger du plusstyrker, er du langsynet. Det kan fx være +1.25 eller +4.50. Er du langsynet, kan du se ting på lang afstand, men kan ikke se klart på kort afstand.
Hvilket brillestel, du skal vælge, er helt op til dig og din personlige stil og smag. Nogle foretrækker et let metalstel med næsepuder, mens andre ønsker et farverigt acetatstel uden. Vores dygtige personale i butikkerne står altid klar til at hjælpe og vejlede dig, så du kan finde det stel, der passer bedst til dig.
Hvad er forskellen på en læsebrille og en skærmbrille?
En læsebrille er beregnet til at kunne se skarpt ved nærarbejde, mens en skærmbrille er beregnet til at kunne se skarpt foran en digital skærm – typisk en computer. En skærmbrille har desuden fokus på at mindske belastningen fra det blå lys, som kommer fra digitale skærme. En skærmbrille har derfor ofte et blåt lys-filter eller en blåt lys-overfladebeskyttelse, som går ind og reducerer de mest skadelige blå stråler fra skærme.
En skærmbrille vil typisk også kunne bruges til at se “ud i rummet” med, så du ikke er nødt til at tage den af og på hele tiden. En skærmbrille har altså flere felter, så du både kan se på nær, mellem og lidt længere afstand.
Er du i tvivl, om du har brug for en læsebrille eller en skærmbrille, kan du booke tid til en gratis synsprøve. Vores optikere er klar til at vejlede dig, så du får den rigtige løsning med til netop dine synsbehov.