CrossEyes Aalborg søger timelønnet salgsassistent

Er du studerende og leder efter et studiejob? Vi søger en timelønnet salgsassistent til vores hyggelige brillebutik i Nørregade, som kan assistere i butikken cirka 10 timer ugentligt. 

Velkommen til team Aalborg

CrossEyes har ligget i Aalborg i over 13 år. Butikken ligger lige i starten af Nørregade, og der er mange mennesker forbi butikken hver dag. Du bliver en del af et lille team bestående af butikschef Malene og optiker Maisson, så du bliver en stor del af dagligdagen. I teamet er der god plads til humor, der er højt til loftet og der bliver lagt stor vægt på hygge.

Som timelønnet salgsassistent er din vigtigste arbejdsopgave at tage godt imod og yde en fantastisk service over for vores kunder. Du har en interesse i at lære nye ting, er smilende, hjælpsom og klar på at snakke med kunder. Du behøver ikke at vide særlig meget om briller, når du starter, da du naturligvis får en grundig oplæring i alle vores produkter.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at hjælpe og vejlede kunderne om vores produkter i samarbejde med resten af teamet, booke tid til synsprøver, bestille briller/kontaktlinser, følge op på ordrer, pakke varer ud og sørge for, at butikken ser pæn og præsentabel ud.

CrossEyes Aalborg
Velkommen hos CrossEyes Aalborg

Din profil

  • Du er stabil og møder ind til tiden.
  • Du er positivt, udadvendt og kan snakke med mange forskellige slags mennesker.
  • Du er motiveret, initiativrig – og du kan varetage dine egne arbejdsopgaver.
  • Du arbejder godt i et team og er klar på at hjælpe dine kollegaer.

Vi tilbyder

  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø hvor vi alle hjælper hinanden.
  • Varierende arbejdsopgaver i et inspirerende miljø.
  • Grundig oplæring, mulighed for udvikling og gode kollegaer at sparre med.
  • Mulighed for flere timer ved travlhed og i ferieperioder.
  • Medarbejderrabatter.

Er du vores nye timelønnede salgsassistent?

Send os en mail med din ansøgning, dit CV og evt. anbefalinger. Husk at skrive “Ansøgning timelønnet Aalborg” i emnefeltet og send mailen til info@crosseyes.dk. Opstart pr. 01/01-2023. Vi afholder samtaler løbende, og fjerner opslaget når den rette person er fundet.

Har du nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butikschef Malene Tinggaard på telefon 31 33 61 80.

Du kan læse mere om hvordan vi opbevarer dine personoplysninger her.