CrossEyes Lemvig søger timelønnet salgsassistent

Mangler du et fritidsjob, og er du over 18 år? Vi søger en timelønnet salgsassistent til vores hyggelige brillebutik i Østergade, som kan assistere i butikken cirka 10-15 timer ugentligt. 

Som timelønnet salgsassistent er din vigtigste arbejdsopgave at tage godt imod og yde en god service over for vores kunder. Du har en interesse i at lære nye ting, er smilende, hjælpsom og klar på at snakke med kunder. Du behøver ikke at vide særlig meget om briller, når du starter, da du naturligvis får en grundig oplæring i alle vores produkter.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at hjælpe og vejlede kunderne om vores produkter i samarbejde med resten af teamet, booke tid til synsprøver, bestille briller/kontaktlinser, følge op på ordrer, pakke varer ud og sørge for, at butikken ser pæn og præsentabel ud.

Velkommen hos CrossEyes Lemvig
Personale hos CrossEyes Lemvig

Din profil

  • Du er over 18 år gammel.
  • Du er stabil og møder ind til tiden.
  • Du er positivt, udadvendt og kan snakke med mange forskellige slags mennesker.
  • Du er motiveret, initiativrig – og du kan varetage dine egne arbejdsopgaver.
  • Du arbejder godt i et team og er klar på at hjælpe dine kollegaer.

Vi tilbyder

  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø hvor vi alle hjælper hinanden.
  • Grundig oplæring, mulighed for udvikling og gode kollegaer at sparre med.
  • Mulighed for flere timer ved travlhed og i ferieperioder.
  • Medarbejderrabatter.

Er du vores nye timelønnede salgsassistent?

Send os en mail med din ansøgning, dit CV og evt. anbefalinger. Husk at skrive “Ansøgning timelønnet Lemvig” i emnefeltet og send mailen til info@crosseyes.dk. Opstart hurtigst muligt efter aftale. Vi afholder samtaler løbende, og fjerner opslaget når den rette person er fundet.

Har du nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butikschef Tina Thygesen på telefon 41 20 30 10

Du kan læse mere om hvordan vi opbevarer dine personoplysninger her.