CrossEyes Hørsholm søger salgsassistent

CrossEyes Aarhus søger timelønnet salgsassistent

Til vores butik i Hørsholm søger vi lige nu dygtig salgsassistent, der kan hjælpe med at varetage den daglige drift af butikken. Vi kan tilbyde både en deltid eller fuldtidsløsning, alt efter dine ønsker. Skulle du gå rundt med et spirende ønske om at blive butikschef, så er der også mulighed for dette på sigt.

Som salgsassistent er din vigtigste arbejdsopgave at yde en fantastisk service over for vores kunder. Du behøver ikke vide noget om briller, når du starter, da du naturligvis får en grundig oplæring i alt. Det vigtigste er, at du har en interesse i mode og hvad der klæder folk, og at du er fyldt med gåpåmod.

Dine arbejdsopgaver er blandt andet at hjælpe og rådgive kunderne i forhold til deres synsbehov, booke tid til synsprøver, bestille briller/kontaktlinser, følge op på ordrer, pakke varer ud og sørge for at butikken ser præsentabel ud. Du vil også få ansvaret for butikkens lokale Facebook side.

Din profil

• Du har gerne erfaring fra en lignende stilling, fx fra en tøjbutik.

• Du er positiv, udadvendt og kan snakke med mange forskellige slags mennesker

• Du er motiveret, initiativrig – og du kan varetage dine egne arbejdsopgaver. Samtidig er du ikke bange for at opsøge potentielle nye kunder.

• Du arbejder godt i et team og er klar på at tage fat hvor det kræves for at sikre, at alle når i mål.

• Lokalt kendskab til Hørsholm og omegn er et plus.

 

Vi tilbyder

• Mulighed for butikschef stilling, hvis du har ambitioner for dette.

• Rabatter for medarbejdere og familie/venner.

• Varierende arbejdsopgaver i et inspirerende miljø.

• Gode kollegaer der er klar til at sparre og hjælpe i hverdagen.

• Support fra hovedkontoret i Aarhus, der hjælper med alt fra ordrer til IT og marketing.

• Et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at alle bliver hørt og hvor idéer og inputs er velkomne.

Er du vores nye salgsassistent?
Send os en mail med din ansøgning, dit CV og evt. anbefalinger. Husk at skrive ”Ansøgning salgsassistent Hørsholm” i emnefeltet og send mailen til info@crosseyes.dk. Opstart er hurtigst muligt efter aftale. Vi afholder samtaler løbende. Har du nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende dem pr. mail til info@crosseyes.dk.

Du kan læse mere om hvordan vi opbevarer dine personoplysninger her.