CrossEyes søger praktikant til forårssemesteret

Til forårssemesteret 2023 søger vi en praktikant til at hjælpe med contentproduktion i marketingafdelingen.

Hverdagen hos CrossEyes

Du bliver en del af marketingteamet, og du kommer til at spille en vigtig rolle for vores contentproduktion hen over foråret. Du får ansvar for dine egne arbejdsopgaver, og du har mulighed for løbende at få nye opgaver ind, hvis du har tid og lyst. Vi sørger selvfølgelig for, at du får en grundig oplæring i alt, når du starter, ligesom marketingteamet altid står til rådighed for hjælp og sparring. Læs mere om CrossEyes og vores koncept her.

Dine opgaver

  • Contentproduktion og -distribution, herunder idéer til content, produktion, redigering, planlægning af content på vores platforme samt evaluering på performance. Det vil være alt fra at tage packs af vores forskellige stel til at producere Reels eller TikToks.
  • Være med til at lægge en strategi og videreudvikling af vores platforme fremadrettet
  • Assistere marketingteamet med diverse ad-hoc opgaver
  • Derudover kan du komme til at arbejde mere indgående med:
    • Annoncering på sociale medier (Paid Social)
    • Grafisk design og at gøre filer klar til trykkeriet
    • Employer branding
    • SEO og website
    • Nyhedsbreve

Vi forventer at du

  • Kan prioritere dine egne arbejdsopgaver. Vi arbejder efter ”frihed under ansvar”, så du skal selv kunne varetage dine opgaver og levere dem til tiden.
  • Er nysgerrig på at lære. Afhængig af dine interesser og kundskaber, kan vi pejle dig mere i den retning, du synes, er spændende.
  • Har en oprigtig interesse for sociale medier og hvad der rører sig. Det er et plus, hvis du selv er aktiv bruger af fx Instagram, Snapchat og TikTok.
  • Er klar på at bruge dig selv i contentproduktionen, fx ved at tage billeder eller video af at du prøver briller. Bryder du dig ikke om at få taget billeder, er dette ikke stillingen for dig.
  • Det er et plus, hvis du interesserer dig for mode, trends og æstetik.

Vi tilbyder

  • Et hyggeligt og uformelt arbejdsmiljø
  • Frihed under ansvar, hvor du i høj grad selv skal prioritere dine arbejdsopgaver
  • Mulighed for personlig udvikling
  • Gode personalerabatter på vores produkter
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at komme på “ture ud af huset” til fx workshops, butiksbesøg eller møde med samarbejdspartnere

Det praktiske

Praktikstart: Fra januar 2023 (vi aftaler præcist tidspunkt sammen). Du skal have praktik som en del af dit uddannelsesforløb. Vi forventer, at du kan være hos os i 3-6 måneder. Stillingen er ulønnet, men du får stillet en computer til rådighed. Der er evt. mulighed for ansættelse som studentermedhjælper efter endt praktikperiode. Arbejdssted er i Aarhus.

Har du nogen spørgsmål, kan du kontakte Data & Communications Coordinator Lise-Lotte på ll.andersen@crosseyes.dk.

Du bestemmer selv, om du vil skrive en klassisk ansøgning, sende en video eller lave en TikTok – så længe du sender din ansøgning forbi info@crosseyes.dk. Husk at skrive ”Ansøgning praktikant F2023” i emnefeltet. Er du interesseret, så smid din ansøgning med det samme – vi holder nemlig samtaler løbende.

Du kan læse mere om hvordan vi opbevarer dine personoplysninger her.

Briller i CrossEyes Viborg
CrossEyes Viborg
viborg-butiksbilleder4