Linsekontrol

Årlig kontaktlinsekontrol holder dine øjne sunde

Vi anbefaler, at kontaktlinsebrugere får tjekket deres syn minimum en gang om året. Dette af hensyn til øjets sundhed og linsernes pasform. Under kontaktlinsekontrollen spørger optikeren ind til, hvordan det har været at have linserne i, og om du har haft nogen gener, fx trætte øjne. Optikeren tjekker hvordan linsen sidder på øjet og om den følger øjets bevægelser. Derudover måler optikeren også, om du ser skarpt med dine nuværende linsestyrker.

Alle vores optikere er autoriserede kontaktlinseoptikere, og du kan derfor være helt tryg ved, at de rådgiver dig bedst muligt i forhold til dine linser og øjnes sundhed. Book tid til en kontaktlinsekontrol her.

En kontaktlinsekontrol er gratis, når du køber dine linser hos CrossEyes. Husk at du skal have dine linser i, når du ankommer til kontaktlinsekontrol. Sæt gerne linserne i 1 time før du skal til kontrol, så får du det bedste udgangspunkt for synsprøven.

Kontakt din nærmeste butik for mere information om, hvilke kontaktlinser vi tilbyder.